Universitetsroning

Universitetsroning Aalborg

  DM Sorø 2022

 

Kom og prøv universitetsroning. Tag gerne en ven med og få en fed træning sammen med os

Vi er en samling af universitetsstuderende fra Aalborg Universitet og University College Nordjylland (UCN) der samles i hverdagene om og ror sammen. Vi træner i kaproningsbåde om sommeren og om vinteren træner vi på ergometre (romaskiner). Hele året deltager vi i konkurrencer og alle kan være med – uanset niveau.

Formålet med Universitetsroning Aalborg er at opbygge et fællesrum hvor træning, studie og kammeratskab kombineres.

 

Hvad kan du få ud af at blive en del af Universitetsroning?

Her har du mulighed for at få et godt og stærkt fællesskab igennem din studietid og møde studerende fra andre studieretninger. Igennem træningen lærer du, at samarbejde mellem dine ro-kammerater er en essentiel nødvendighed for at kunne få en båd til at gå godt og at dine ro-kammerater er afhængig af dig.

Du får venner og minder for livet! Alt fra den daglige træning, træningslejre og til de mere internationale regattaer som du kan blive en del af.

 

Krav

Der er intet krav om at have særligt kendskab til roning eller at man skal være en aktiv sportsudøver. Der er plads til alle – både nybegyndere og øvede. Hvis du ikke går på universitetet er der også plads til dig, hvor du vil deltage i den daglige træning på lige fod med alle andre.

 

Pris

Kontingentbetaling sker hver tredje måned (490kr for mænd, 425kr for damer).

 

Hvor

Søsportsvej 8, 9000 Aalborg

 

Hvornår

Vi træner på følgende tidspunkter:

Mandag kl. 17-18:30 Kaproning
Tirsdag kl. 18-20 Styrketræning (i Jyden)
Onsdag kl. 17-18:30 Kaproning
Torsdag kl. 18-19 Kaproning
Lørdag kl. 9-12 Weekend kaproning
Søndag kl. 18-20 Styrketræning (i Jyden)

 

Tag gerne en ven under armen og kom ned og tag en træning med os. Vi er klar til at tage imod dig/jer!

 

Vi ses!

Mød os også på Facebook og instagram hvor vi løbende lægger ting op.

Kontakt os gerne på vores facebook/insta hvis du har nogle spørgsmål!